VUNDET! CFB er med på Inspektorat 3!
FOTO: Raadvad kro er en af de statsejede ejendomme, som vi også skal udføre bygningssyn på i løbet af de næste 4 år.
NØHR & SIGSGAARD ER UDNÆVNT TIL KONGELIG BYGNINGSINSPEKTØR sammen med bl.a. Center for Bygningsbevaring.
Vi er utrolig glade og stolte over at kunne fortælle, at vi af Slots- og Kulturstyrelsen er blevet tildelt en underleverandørrolle i rammeaftalen vedr. Den Kongelige Bygningsinspektørs ydelser, inspektorat 3 for København og omegn - og med Nøhr & Sigsgaards Fagchef for kulturarv, Jacob Ingvartsen som Kgl. Bygningsinspektør.
Det stærke team der tillige består af; Arkitekt Jens Bertelsen (tidl. Kgl. Bygningsinspektør, LYTT Architecture, Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI AS og R3DA - Real 3D Architechture skal foretage bygningssyn på Statens fredede ejendomme, være rådgivere på inspektoratets fredede ejendomme, samt varetage kirkekonsulentopgaven for inspektoratets stifter.
Jacob Ingvartsen udtaler: ”Ejendomsporteføljen i dette inspektorat rummer de fornemmeste bygninger i Danmark. De er symboler for landets vigtigste kulturarv, og besidder samtidig væsentlige funktioner og boliger. Ejendommene skal vedligeholdes, genoprettes, restaureres og i sjældne tilfælde transformeres - og vores mål er at projekterne altid anerkender historien og de nye funktioner på samme tid, og således bliver både teknisk og arkitektonisk holdbare”.
Inspektorat 3 omfatter bl.a. Amalienborg, Fredensborg Slot, Det Kongelige Teater, Eremitagen, Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling, Ordrupgaard, Rådvad og kirkerne i Ribe og Haderslev Stift.
Kontrakten er underskrevet, og løber fra 1.maj 2024 og 4 år frem.