Center for Bygningsbevaring Logo

Del 6 - Raadvad-dagene

KURSUSDAG 15
Murer – restaureringsopgaver, mørtler, kalk mm

Kurset er afholdt

Murerfaget indeholder rigtig mange fagudtryk. Ordene kalk, kalkmørtel, hydratmørtel, hydraulisk kalkmørtel, vådmørtel og cement anvendes ofte meget upræcist, og det er medvirkende til at skabe forvirring om fagets materialer og metoder. På kursusdagen forsøger vi at gå i dybden med de mange betegnelser, styrker og svagheder og hvad de forskellige mørtler kan avendes til. Murermesteren fremviser mørtlerne og kursisterne prøver at blande og mure med bl.a. læskemørtel, som er på vej retur i restaureringsopgaver.
På kursusdagen hører vi om både murerens ønsker og krav til projekt- og udbudsmateriale og der bliver mulighed for at blande mørtler, mure og se hvordan man laver brændte fuger.
Cases: Murværk og skader i Raadvad by og på Raadvad Fabrik, som der er mulighed for at besigtige.

Målgruppe

Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer og museer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse.

Udbytte

Det er kursrækkens samlede mål at kvalificere deltagerne til at arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger og give deltagerne et tværgående netværk mellem myndigheder, forvaltninger, producenter og tegnestuer.

Indlægsholdere

Anne Lindegaard, arkitekt maa, kursusleder, Center for Bygningsbevaring
Søren Vadstrup, arkitekt maa, 
Thomas Watson, murermester, Watson Facaderenovering Aps

Yderligere oplysninger

Anne Lindegaard, Center for Bygningsbevaring
Tlf.: 2086 0758 
E-mail: