
GAMLE HÅNDVÆRKSTRADITIONER
2 instruktive dvd’er med medfølgende kompendier, der viser forskellige aspekter af murerfagets opgaver i forbindelse med renovering. Det er en samling af erfaringer, som i mange tilfælde hidtil kun er blevet videregivet fra mund til mund.
Københavns Murerlaug har netop udgivet to dvd’er om gamle håndværksmetoder for murerfaget, og samtidig lanceres videofilmen ’Skalmuring – byggeskader - gør det rigtigt første gang. Med dvd’erne følger tekstvejledninger, som indeholder grundige beskrivelser af de arbejdsmetoder og byggematerialer, som bliver vist i filmene
GESIMSER - STUK - KVADERPUDS og RØRVÆV – INDVENDIG PUDS - KALKNING
tager sigte på at sikre, at vore ældre bygninger restaureres i overensstemmelse med de gamle håndværkstraditioner og dermed bevares i en uforfalsket udgave til glæde for eftertiden.
SKALMURING - BYGGESKADER, gør det rigtigt - første gang!
fokuserer på processerne i forbindelse med opmuring af skalmur fra sokkel til tag, og der er lagt vægt på udførelsen frem for materialevalg og projektering. Tidens gængse halvstens skalmur stiller meget større krav til korrekt udførelse end de tidligere anvendte massive mure, så måske er det her, årsagen kan findes, til at ældre bygninger kan overleve i mere end 900 år, mens nyere huse ofte kræver reparation efter bare 5-10 år.

